DYSFAGI

Patient | Pårørende | Plejepersonale

Ta´ samtalen

Om du er patient, pårørende eller plejepersonale, så er samtalen den vigtigste. Der er så meget tabu hvis man ikke kan spise pænt....

Hvordan kan vi hjælpe

Plejepersonale

Vejledning til læger, sygeplersker & øvrigt
omsogns-personale

Køkkenpersonale

Rådgivning til økonomaer & køkkenansvarlige

Pårørende

Gode råd til pårørende og venner til dysfagi patienter

Pårørende

Er en af jeres kære ramt af dysfagi, så er det vigtigt, at alle i familien er bekendt med problematikkerne. Fx er det vigtigt at I ved hvordan man laver mad til en dysfagi patient, og hvordan I kan hjælpe i spise-situationen.

Når I skal tilberede mad til en dysfagi patient, så er det vigtigt ikke at lave mad med for meget struktur fx flæskesteg med sprøde svær, hvor der kan opstå en kvælningsrisiko. En middag kunne fx være:

Forret: Blød, cremet tunmousse eller en pureret grønsagssuppe fx tomatsuppe
Hovedret: Forloren hare med sauce, ribsgele og kartoffelmos eller frikadeller med kartoffelmos, tomatsauce og pureret blomkål
Dessert: Chokolademousse eller fløderand med pureret frugt

Disse retter har en god struktur i forhold til patienterne, og de er næringstætte, hvilket vil sige at der er godt med kalorier. Underernæring og vægttab forekommer ofte hos dysfagi patienter.

Det er også yderst vigtig, at I som familie eller venner er gode til at bakke den dysfagi ramte op, og sørge for at vedkommende kommer ud af huset. Mange dysfagi patienter bliver hellere hjemme fra arrangementer, fordi de syntes de er til besvær, de spiser ikke pænt eller kan ikke spise maden, de har måske svært ved at tale osv. Isolation er et af dysfagi patienternes største problemer, derfor er det jeres ansvar, at tilbyde jeres hjælp og gøre det sociale liv muligt. 

Bor patient fortsat i egen bolig, så hold også øje med om der indtræffer underernæring og vægttab. Tilbyd evt. at spise sammen fx en gang om ugen, og lav rigeligt til dagen efter.
Kom gerne rigeligt smør/fløde/ost i retterne så der er godt med kalorier, da det ikke er sikkert at patient selv orker at lave mad.

Kursus | Foredrag

5V2A3396

Kom på kursus eller til foredrag
og få en større viden om dysfagi

Er du plejepersonale eller pårørende, så deltag i et af mine kurser og få et vigtigt indblik i dysfagi og den nyeste viden på området.
Bliv klædt på til at gøre en forskel og skabe livskvalitet.

Pleje
personale

De rigtige teknikker og en større viden kan gøre dit arbejde med patienten/borgeren nemmere for både dig og patienten/borgeren. Som plejepersonale er det vigtigt, at holde fokus på disse områder for, at hjælpe patienten/borgeren bedst muligt:

HOLD EN GOD MUNDHYGIEJNE
Ved dysfagi kan der være problemer med at rense munden efter et måltid og problemer med slim i mund og svælg. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt efter alle måltider at børste tænderne/rense munden for at fjerne belægninger og eventuelle madrester. Det kan nedsætte risikoen for infektioner.

PATIENTEN SKAL SIDDE KORREKT UNDER MÅLTIDERNE
Ved dysfagi er det bedst at sidde oprejst i en stol ved indtagelse af mad og drikke. Det mindsker risikoen for fejlsynkning.

  • God udgangsstilling i lænestol eller almindelig stol med armlæn
  • Sid opret i en stol
  • Sørg for at dine arme er godt understøttet af armlæn
  • Sid med en let foroverbøjet nakke
  • Drik af et almindeligt glas (Glas med tud giver en strakt hals som er uhensigtsmæssig)

HOLD ØJE MED UNDERERNÆRING OG VÆGTTAB
Mange dysfagi patienter syntes at måltiderne er svære og stopper gradvist med at spise. Derfor er det vigtigt at patienternes mad har en stor næringstæthed og at konsistensterne er korrekte.

Til dysfagi-ramte arbejder vi med følgende begreber:

Mad:
– Blød-konsistens
– Gratin-konsistens
-Cremet-konsistens

Drikkevarer:
– Let fortykket konsistens
– Moderat fortykket konsistens
– Meget fortykket konsistens

Alle kneb gælder for at undgå underernæring og vægttab, så pynt gerne maden med lidt krydderurter (patienten behøver ikke spise krydderurterne), og serverer gerne i små overskuelige portioner fx portionsglas. 
Er du fx ansat på plejehjem, så giv gerne patienten en ekstra dessert med på værelset, som måske kan friste senere på aftenen.

UNDGÅ ISOLATION OG DYRK DET SOCIALE
Mange dysfagi patienter har det svært med det sociale liv. De føler ikke at de kan spise maden der bliver serveret – de føler sig til besvær – og de spiser ikke pænt. I Danmark mødes vi tit over et måltid, og derfor isoleres dysfagi patienter ofte. Det giver en forringet livskvalitet og måske venner og pårørende slet ikke ved at patienten isoler sig. Tag derfor snakken med de pårørende, så alle er bevidst om at støtte op.

“Vi, som plejepersonale, har et kæmpe ansvar både i forhold til patienten – men også til de pårørende. Vi skal formidle problematikkerne, så patienten ikke isoleres i sociale sammenhænge eller bliver underernæret pga. sygdommen”

Sygeplejerske

1

Køkken
personale

Som køkkenets økonoma eller køkkenansvarlig kan du gøre en kæmpe forskel for dysfagi patienterne. Det er din mad, som skal få patienterne godt igennem deres måltider – de skal føle sig trygge ved dine retter og retterne skal være tilpasset dysfagi.

Helt simpelt så drejer det sig om de 4 P´er…

DE  4 P´ER
Præcis konsistens

Præsentabelt mad 

Portionsstørelse og anretning

Passende næringstæthed

 

 

PRÆCIS KONSISTENS
Til dysfagi-ramte arbejder vi med følgende begreber:

Mad:
– Blød kost
– Gratin kost
– Cremet kost

Drikkevarer:
– Let fortykket konsistens
– Moderat fortykket konsistens
– Meget fortykket konsistens

PRÆSENTABELT MAD
Alle kneb gælder for at undgå underernæring og vægttab. Derfor kan grønne olier fint frys af hakket krydderurter med fordel bruge som pynt.

Så dutter af flødeskum på en frugtgrød eller en skefuld cremefraiche på toppen af tomatsuppen giver en helt anden spiseoplevelse.

PORTIONSTØRRELSE og Anretning
Små fine portioner serveret i forskelligt porcelæn ser lækkert ud og “lokker” altid en ekstra bid ned.
For patienterne kan en kæmpe skål med fx pureret jordbærgrød se uoverskuelig ud, men serveres pureren i små glas med en lidt let pisket fløde på toppen, så er det straks meget mere lækkert. 
Det er ren psykologi -drop de hvide sterile-industri-tallerkner, og portionsanret med masser af farver.
Portionsanretninger gør det også muligt for patienten at tage sin dessert med sig ned på værelset, hvis der ikke lige er plads i maven efter maden.
Det kan også være et hosteanfald eller en fejlsynkning, som har givet en øm hals, som lige skal falde til ro inden patienten kan spise yderligere. Her er portionsanretningerne perfekt til at tage med sig videre og kan friste senere på aftenen.

PASSENDE NÆRINGSTÆTHED
Mange dysfagi patienter syntes at måltiderne er svære og stopper gradvist med at spise. Derfor er det vigtigt at patienternes mad har en stor næringstæthed. Nogle hospitaler/plejehjem/hospice starter dagen med en smoothies eller en ernæringsdrik, som indeholder alle det essentielle vitaminer, mineraler og kalorier, som er dækkende for patienten.

Andre forsøger at tilpasse måltiderne, så patienterne dækkes ind over hele dagen. Det ene er ikke mere rigtig end det andet, men læg jer fast på en strategi, som alle kender, så er patienten i de bedste hænder, og man kan samtidig arbejde målrettet.